Enestående sportsfaciliteter og faglige udfordringer

 

Morsø Gymnasium tilbyder en række fremragende faciliteter, så du som elev kan blive udfordret inden for dine foretrukne sportsgrene. Vi har egen klatrevæg, basketball-baner, atletikanlæg og kunststofbane samt gymnastiksal, hal og en enestående natur, der giver mulighed for alt lige fra mountainbike, kajakture og fysisk udfordring.

 

Skolen kombinerer teori og praksis, og en række kompetente undervisere, der alle er specialiseret inden for diverse sportsgrene, forvalter den daglige undervisning samt frivillige sportsaktiviteter.

 

Vores studieretning, matematik A/biologi A, giver eleverne mulighed for et to-årigt B-niveau i idræt, der sideløbende med den almindelige undervisning giver et fagligt såvel som socialt supplement.

 

Skolen tilbyder yderligere eleverne at blive en del af Sports College Mors, hvor du uanset studieretning kan supplere de almindelige fag med intensiv træning og teori. Vi tilbyder tre idrætsgrene:

  • Håndbold
  • Fodbold
  • Gymnastik

 

På Sports College får du mulighed for at deltage i to ugentlige træninger. For håndboldeleverne er der mulighed for én ekstra eftermiddagstræning.

Der vil også være en lang række aktiviteter udover træningen, som du selv vælger, f.eks. styrketræning, morgensvømning, sociale arrangementer, trænerkurser osv.

 

Herudover kan du deltage i en årlig rejse til en international sportsbegivenhed. Tidligere er rejsen gået til f.eks. VM i Spanien eller Champions League Final Four i Køln.

Sports College er for alle uanset niveau, og der bliver i træningen lagt vægt på den enkeltes behov. Der er tilknyttet en lang række forskellige trænere samt fysioterapeut, så du kan få specialtræning på netop dit niveau.

 

Trænerne i håndbold er for de flestes vedkommende klubtrænere i HF Mors, ligesom der er et trænersamarbejde omkring fodbold med Morsø FC. Gymnastiktræningen varetages af idrætslærer Kirstine Kjær Nannerup.

 

Sports College Mors har også et tilbud med kost og logi, og du har mulighed for at søge om optagelse på den fire-årige Team Danmark-ordning, hvor du kan fordybe dig i din sportsgren.

 

Yderligere information: www.morsoegym.dk eller www.scmors.dk

Kontakt: Jesper Kjær Nannerup, tlf. 9772 2288, jk@morsoe-gym.dk