Vedrørende introkurser i uge 10 på Morsø Gymnasium

Kære introelev

På Morsø Gymnasium glæder vi os til at byde dig og de øvrige introkursuselever velkommen til et-dags forløb. Skoledagen vil være kl. 8 – 13.15.

Vi har lagt et program for den dag, hvor du skal besøge gymnasiet. Vi vil gerne give dig et indtryk af, hvordan hverdagen ser ud for en gymnasieelev.

Når du møder kl. 8, vil en studievejleder tage imod dig og de øvrige introkursuselever. I mødes ved hovedindgangen. Han eller hun giver en generel orientering om Morsø Gymnasium og om STX, og I får et skema for dagen. Du vil i løbet af dagen modtage undervisning i nogle af de studieretnings- og valgfag, som skolen tilbyder. Du vil også møde nogle af vores 1.g-elever, som vil fortælle om gymnasiehverdagen med timer, fag, lektier, opgaver, elevråd, elevaktiviteter, fester, organisationer osv.

 

Praktisk info:

Medbring pc eller tablet, blyant, kuglepen og mobiltelefon.

Morsø Gymnasium har en kantine, hvor du kan købe mad, men du kan også tage en madpakke med.

Du kan se mere om, hvad der foregår på Morsø Gymnasium på www.morsoe-gym.dk

 

Vi glæder os til at se dig

Hvis du må melde afbud i tilfælde af sygdom, beder vi dig venligst kontakte os på 97722288 kl. 8.

 

Med venlig hilsen,

Mads Dam

Studievejleder

md@morsoe-gym.dk