Vil du gerne tage en ungdomsuddannelse og samtidigt dyrke konkurrencesport?

Så kan Morsø Gymnasiums tilbud, ”MGY-Sport”, være løsningen for dig. Som MGY-sportselev, får du hjælp og støtte til at planlægge din træning og din skoletid. Gennem løbende kontakt med en mentor, sørger vi for, at du kan prioritere din sport, uden at det skal stå i vejen for din studentereksamen.

Det får du tilbudt som MGY-Sportselev

  • Studie/lektiehjælper
  • Muligheder for spørgetimer ved lærer
  • Hjælp til planlægning af særligt travle perioder
  • Mulighed for udsættelse af afleveringsfrister ved travlhed
  • Tid for morgentræning tirsdag morgen
  • Del af et fællesskab med andre MGY-sportselever
  • Rabat på medlemskab til Fitness World
  • Gratis adgang til gymnasiets træningsfaciliteter
  • Mulighed for hjælp til tilrettelæggelse af grundtræningsprogrammer samt skadesforebyggende træning ved idrætslærer og fysioterapeut, Maja Clausen

Pris

Det koster et engangsbeløb på 400kr. pr. år at være MGY-sportselev.

Interesseret?

Så tag kontakt til skolens koordinator for Sportscollegeelever og MGY-sportselever, Jesper Kjær Nannerup, på tlf. 20889048.