Årets musical 2020 Utopia/Dystopia






At skabe en musical i året 2020 har været en udfordring. Vi besluttede dog ret tidligt i forløbet at holde fast i at gennemføre projektet – i en corona-udgave. Dette har betydet, at vi fra begyndelsen gik bort fra tanken om en stor pompøs opsætning med masser af skuespillere på scenen på én gang. I stedet lod vi eleverne finde sammen i små grupper, der hver skabte to små scener under hovedtemaet “Utopi/Dystopi”. Hver gruppe udvalgte sig et undertema, der danner udgangspunkt for både den utopiske og dystopiske scene, fx “klima”, “barndom” eller “kærlighed”. Eleverne havde i denne proces kreativ frihed til at løse opgaven, som de havde lyst til, både i forhold til det dramatiske udtryk og i forhold til valget af de musiknumre, der dannede musikalsk bagtæppe for scenerne.

 

Det kom der en rigtig flot forestilling ud af, og den blev på 3 aftener set af over 400 mennesker i Morsø Teater. Derudover blev den livestreamet fredag den 27. november for en række efterskoler.

Tak til jer der kom for at se forestillingen.

Gik du glip af årets musical – klik her

Pssst, du skal spole ca. 24 min. hen i videoen før den går i gang 😉