I mediefag lærer du at analysere og producere medieindhold og får en forståelse af, hvordan medier kommunikerer og påvirker os
Du arbejder med at afkode og gennemskue de ofte subtile virkemidler, som medier bruger til at informere, påvirke eller manipulere deres publikum.
I 1.g kan du vælge mediefag på C-niveau, og faget kan løftes til B-niveau i 2.g. I undervisningen arbejder vi både praktisk og teoretisk med film og medier. Vi producerer blandt andet kortfilm, copycat-film og pilotprojekter, hvor vi udvikler manuskripter, arbejder med dramaturgi og afprøver forskellige filmiske virkemidler.
Den praktiske del af undervisningen kombineres med teoretisk analyse af film, hvor vi undersøger fortælleformer, genre, visuelle virkemidler og filmhistorie. Gennem arbejdet opnår du både tekniske færdigheder og en dybere forståelse af filmmediet.
I den afsluttende del af forløbet producerer hver gruppe en eksamensfilm, som danner grundlag for eksamen.
Hvis du er interesseret i at høre mere om mediefag på Morsø Gymnasium så besøg gerne vores hjemmeside https://www.16mm.dk
[Billedet følger]