I fredags holdte vi årets største begivenhed af dem alle. Dimission. Hele 90 studenter kunne vi i år sende afsted fra Morsø Gymnasium i det mest fantastiske sommervejr. Og som et ekstra plus havde vi i år et meget stort og flot fremmøde med 110 jubilarer. Der var både 25 års, 50 års, 55 års og 60 års jubilarer på besøg, det er skønt, at skolen stadig er et samlingspunkt for tidligere elever.
Traditionen tro blev der holdt taler, overrakt beviser og legater, der blev sunget fællessange og de dygtige musikelever spillede to festlige numrer for fuld udblæsning. Dagen var helt perfekt og studenterne sluttede denne sidste dag på skolen, med at køre afsted i hestevogn og lastbiler med festlige bannere hængende på siden. En god flok elever fra hver klasse måtte løbe efter vognen – de havde nemlig fået 12 i den sidste eksamen. Godt klaret!
Herunder har du mulighed for at læse rektors tale til de skønne studenter.
Dimissionstale Morsø Gymnasium
- juni 2023 v/ rektor Ann Balleby
Kære studenter
Det er midsommer i Danmark! Og ”Vi elsker vort land”. Det er lyse nætter. Det er nattergale og duften af hyldeblomster. I skal på studenterkørsel og til studenterfester i de magiske, lyse nætter.
Alvor og hverdag har vi nok af. Derfor skal man fejre sine sejre og holde sine fester.
I bliver studenter i en turbulent tid. En tid med store ændringer.
Er det trussel eller mulighed?
Mennesker er gode til at lære at ændre perspektiv, at finde nye veje. Og en af de smarteste ting, mennesker har opfundet er skoler. Her leverer vi tusindvis af års indsigt i maggiterninger af viden. Vi står på skuldrene af giganter.
Derfor er lærerjobbet også et civiliseret samfunds vigtigste job. Her på gymnasiet har vi fantastisk dygtige medarbejdere – vil I give dem en hånd.
Skolen giver den systematiske, gennemtænkte og velafprøvede viden videre. Resten af jeres liv leverer også masser af viden bare oftest i en usystematisk og rodet version.
Lige nu tumler alle med store emner, som kræver både vores viden og erfaringer:
- Klimakrisen
- Krig i Europa
- Den digitale udvikling
Er det trusler eller muligheder?
Det afhænger af, tror jeg, hvordan du ser på verden. Og grundlæggende afhænger det af, om du ser verden som et mig eller som et os.
Jeg vil her citere Jens Sejer Andersen og Sigurd Barretts sang:
”Hvor du sætter din fod,
drysser frø af de drømme du driver imod.
Ved de veje du finder,
vil man snart plukke minder.
Om du flyver omkring eller står
og slår rod, bli´r der spor af din fod”.
”…vil man snart plukke minder”. Dine veje giver andre mennesker minder. Det forpligter.
Jonas Vingegaard fra Glyngøre gjorde noget stort ved at vinde Tour de France. Men hans egentlig storhed viser han ikke ved at stå på podiet. Den viser han, når han venter på Tadej Pogacar efter slovenerens styrt. ”Et af de mest minderige kapitler i Tour de Frances historie”, skriver Eurosport. Eller som Svend Brinkmann skrev samme dag på facebook: ”Selvom om Jonas Vingegaard ikke vinder Tour de France, så har han vundet alligevel”. Jonas er en mand med styr på prioriteterne: først ordentlighed og familie. Kun ovenpå det fundament kan man bygge sin succes. En mand, man kan se op til.
Det behøver ikke at være stort, det du gør, bare det gør verden lidt bedre. Vi kan ikke være giganter ret mange af os. Og det kan være svært at finde vej. Det jeg har gjort i mit lille liv, har været, at jeg har fundet forbilleder. Og skiftet forbilledet ud, når min retning eller mine behov har skiftet. Det har bare været mig, der vidste, at jeg havde et forbillede og hvem det var, men det har givet retning og pejling. Og også en fornemmelse af, at forbilleder også er almindelige mennesker – hvis man vælger et billede, der ikke er alt for langt væk og uopnåelige. Måske I kan finde jer et forbillede mellem jubilarerne, som der er 113 af her i dag.
”Det er godt at have drømme, og kun ved at række for langt, finder vi ud af, hvor langt vi kan nå”, sagde prins Charles – nu konge i England. Men skriv dine planer og drømme med blyant og hav et viskelæder ved hånden. Vær klar til at navigere. ”Livet som en sejllads”, som Ambrosius Stub skrev i 1771.
Man kan hvad man vil – hvis man kan!
Kan man ikke, så naviger.
Der er allerede kommet store livsudfordringer til nogle af jer. Alvorlig sygdom. Store tab. Alvorlige hændelser. For jer. For jeres kære. Jer, der allerede nu har de erfaringer, har mærket, at man skal kunne navigere. Lægge roret lidt om. Slække lidt på sejlene et sted. Stramme op et andet sted.
Med gymnasiet, med stx, har I det bedste afsæt, man kan skaffe sig i Danmark. Man skal turde. Man skal også holde fast i: ”Vi skal ikke gøre det, fordi det er nemt, men fordi det er svært”, som Kennedy sagde om månemission. I øvrigt skrevet af Ted Sorensen med rødder i Ejerslev her på Mors. Vores tidligere elev og student Tue Vestergaard, som besøgte os sidste år, sagde: ”I skal turde. Gør noget, som presser dig selv”.
Hav mod og vær taknemmelig – I er nogle af de allermest privilegerede unge i hele verden. I skal turde spille ind i de store emner med jeres viden og erfaringer. Turde hjælpe med at finde vejen til endnu bedre liv. ”For dig selv og din næste, må du vælge hver dag mellem tillid og trods: Er det mig eller os?”
Nu skal I ud i sommeren og fejre jeres studentereksamen – sammen med klassekammerater, venner, familie, faktisk hele Mors og omegn. Bad i fjorden. Lyt til bølgerne. Se på månen. I de lyse nætter. I midsommeren.
Nyd det. ”Kys det nu, det satans liv”, TV2 1988
Hermed dimitterer jeg Morsø Gymnasiums studenterårgang nummer 79.