height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=183264189711933&ev=PageView&noscript=1" /

Musical

Musical på Morsø Gymnasium

I 2023 fremførte skolens dygtige elever “Terkel i knibe” som musical

Hvert år laver vi på Morsø Gymnasium musical. I år skulle vi lave ”Terkel i Knibe”. Da det blev annonceret for hele gymnasiet, var folk en smule skeptiske. Hvordan kan man lave en film, med ret forældet humor, til en god musical? Det ville vi snart finde ud af.

Alle de elever der ville, måtte være med og vi fik samlet en god flok mennesker. Så med Mette Iversen i spidsen som instruktør sammen med Sofie som koreograf og Sanne som kapelmester, gik processen i gang omkring efterårsferien. Det startede med simple læseprøver, og udklip fra noget koreografi, men det udviklede sig hurtigt til en rolleliste og krav på at lære sine replikker. Vi fik samlet et fantastisk band med en blanding af elever og musikere udefra. som skulle akkompagnere de 21 skuespillere der spillede, sang, dansede og rykkede på rekvisitter. Ikke lang tid før premieren rykkede teknikken ind, og med hjælp fra dygtige teknikere og to af vores egne elever, fik vi et helt fantastisk lysshow, og helt vild god lyd.

Den 19. januar var der premiere og folk var meget nervøse. Vi havde to forpremierer på samme dag, for øens folkeskoler, og det hjalp ikke på nerverne. Men da tæppet trak fra og forestillingen begyndte, så gik det hele godt. Publikum var vilde med forestillingen og det gik rigtigt godt for alle, både foran og bag kulisserne.

Vi spillede forestillingen for publikum i alt 4 gange. 2 gange for folkeskoleklasser, og 2 gange for alle dem der havde lyst, hvilket var mange da begge de to forestillinger var udsolgte.

MGY musical glæder sig til næste år, hvor vi igen skal spille en fantastisk musical.

Juliane Longfors, 2dm

Musical "Terkel i knibe" på Morsø Gymnasium      Musical "Terkel i knibe" på Morsø Gymnasium

 

 

Scroll to Top