Både i 8., 9. og 10. klasse kan du komme og prøve, hvordan det er at gå på Morsø Gymnasium. Brobygning for 9.-10. klasse er placeret i efteråret, og introkurser for 8. klasse i foråret. Vi sørger for et spændende skema á 1-3 dages varighed, hvor du får et indtryk af både det faglige og sociale miljø. Vi glæder os til at møde dig.
Du vil møde vores elevambassadører, som vil tage sig af dig under besøget og fortælle dig om, hvordan det er at være elev på Morsø Gymnasium, og hvilke mange muligheder og tilbud der er ud over undervisningen.
I dit brobygningsforløb vil du møde forskellige fag fra vores studieretninger inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog, musik/dramatik og forskellige valgfag. Du kan læse mere om studieretningerne ved at trykke på linket.
Inden du starter i brobygning, er der flere praktiske ting, der er gode at vide i forvejen. Klik på linket herunder og læs om kantinen, bustider, sygdom og meget mere.