Vedrørende introkurser i uge 10 på Morsø Gymnasium
Kære introelev
På Morsø Gymnasium glæder vi os til at byde dig og de øvrige introelever velkommen til introkurserne. Skoledagen vil være kl.8 – 13.30.
Vi har lagt et program for de dage, hvor I skal besøge gymnasiet. Vi vil gerne give jer et indtryk af, hvordan hverdagen ser ud for en gymnasielev.
Dagens forløb: Når I kommer kl.8, vil en studievejleder tage imod jer. I mødes ved hovedindgangen. Han eller hun giver en generel orientering om Morsø Gymnasium og om STX, og I får et skema med en oversigt over dagens aktiviteter og de lokaler, I skal være i.
I vil herefter blive vist rundt på skolen og blive mødt af nogle af vores elever, som vil fortælle jer om gymnasiehverdagen med timer, fag, lektier, opgaver, elevråd, elevaktiviteter, fester, organisationer osv.
Derefter vil der være undervisning i en række fag, så I møder både nogle fællesfag og nogle af de studieretnings- eller valgfag, som skolen tilbyder. Nogle fag vil være kendte for jer, andre nye.
Enkelte af jer skal besøge os i et tredages-forløb. Vi sørger selvfølge for, at I bliver præsenteret for et bredt udvalg af fag. En del af undervisningen skal I følge sammen med andre introelever. I andre dele af undervisningen skal I være ”fluer på væggen”.
Praktisk info:
Medbring pc eller tablet, blyant, kuglepen og mobiltelefon.
Morsø Gymnasium har en kantine, hvor du kan købe mad, men du kan også tage en madpakke med.
Du kan se mere om, hvad der foregår på Morsø Gymnasium på www.morsoe-gym.dk
Vi glæder os til at se dig!
Hvis du må melde afbud i tilfælde af sygdom, beder vi dig venligst kontakte os på 97722288 kl.8.
Med venlig hilsen,
Mads Dam
Studievejleder