Vision: Morsø Gymnasium har en vision om at indføre bæredygtighed som centralt princip på gymnasiet.
Det vil sige, at vores drift og indkøb hvert år skal være mere bæredygtigt end året forinden. Og at eleverne gennem deres gymnasietid dannes og uddannes til at være bæredygtigt bevidste og handlekompetente.
Dertil vil vi udarbejde Co2-regnskab i årsrapporten.
Vi stræber efter på alle punkter år for år at blive mere og mere bæredygtige.
Formålet:
Det er ikke længere et spørgsmål om vi skal undervise gymnasieelever i bæredygtighed, men hvordan. Her bliver det afgørende, at eleverne forstår problemerne i den praksis, hvor de skal løses. Det er også afgørende, at problemerne ikke blot angribes monofagligt – løsningerne er komplekse og kræver input fra alle fakulteter, ligesom skolen skal drives og være det gode eksempel på bæredygtighed.
Derfor er formålet med Morsø Gymnasiums bæredygtighedsstrategi tæt forbundet med gymnasiets arbejde med almendannelsen og med at udfordre, støtte og opfordre elever til at blive klogere på, udforske og øve sig i at realisere måder at være til stede i verden på, der ikke bare respekterer og spiller sammen med naturen, men indgår aktivt i et fælles interartsligt samarbejde omkring et fælles godt liv.
Vi stræber efter, at alle skal have bedre trivsel end i udgangspunktet, og at det skal være en stolt og positiv oplevelse at deltage i bestræbelsen. Forbedret bæredygtighed og trivsel skal gå hånd i hånd.
Fokusområder:
På Morsø Gymnasium har vi særligt valgt at sætte fokus på fem områder:
– Undervisningen
– Engagementet
– Driften
– Eksterne samarbejder
– Menneskelige ressourcer
Områderne står ikke alene, men griber ind i hinanden.
Klik her for at se vores dynamiske handleplan.