AP Almen er en del af faget almen sprogforståelse, og er et kort forløb med fokus på grammatik, kommunikation og sproghandlinger.
Du har AP Almen i grundforløbet i 1. g, som strækker sig til lidt ind i november.
Sammen med faget AP Latin bliver du mere fortrolig med de forskellige ordklasser samt sætningsanalyse, og dermed bliver du også bedre rustet til at skrive selv. En bonus er, at du kan bruge denne sproglige og grammatiske viden i dine sprogfag. Det kan altså godt være, at faget slutter efter grundforløbet, men den viden, du tilegner dig i de knap fire måneder, kommer du til at bruge i resten af din gymnasietid.
Du får i starten af semesteret udleveret et kompendium, som består af mange forskellige tekster, som du skal arbejde med sprogligt og grammatisk. Der afholdes en intern prøve sidst i grundforløbet, hvor din underviser i både AP Almen og AP Latin eksaminerer dig.